Lucialøbet
Løb og julehygge i Stubbekøbing
Vær med til at fejre Luciadag med frisk vinterluft, motion og julehygge.
Søndag den 13. december 2026 kl. 10.30 mødes vi i Stubbekøbing Boldklub, hvorfra du kan løbe eller gå 5 eller 10 km – eller løbe et halvmaraton.
Efter turen i vinterkulden inviterer vi indenfor i klubhusets varme lokaler til gratis æbleskiver og gløgg. Du kan også købe mad i caféen.
Tilmeld dig blandt de første 20, og få en gratis halsedisse.
📍 Praktisk information
Dato og tid: Søndag den 13. december 2026 kl. 10.30
Start og mål:
Stubbekøbing Boldklub
Møllestræde 2
4850 Stubbekøbing
Der er gode parkeringsmuligheder, toiletter samt omklædningsrum med bad. Der er også rampe og handicaptoilet.
🏁 Distancer
Løbet afvikles som rundeløb på en markeret rute.
-
5 km: Løb eller gang
-
10 km: Løb eller gang
-
21,1 km: Halvmaraton
🏅 Det kan du glæde dig til
-
Stort og lækkert depot
-
Startnummer med dit navn
-
Specialdesignet medalje til alle deltagere
-
Diplom, som du kan udfylde i mål
-
Gratis halsedisse til de første 20 tilmeldte
-
Julehygge med gratis æbleskiver og gløgg
Tidtagning: Du noterer selv din tid fra eget ur eller det opstillede stopur.
Klub 100: Reglementet gælder.
💰 Pris
-
Voksne: 125 kr.
-
Børn: 100 kr.
Tilmeldingen er bindende og kan ikke refunderes.*
Læs mere på løbet.dk.
🕯️ Om Lucia og medaljen

Lysets komme
Luciadag er traditionelt symbol på lysets komme. I astronomisk forstand forbandtes lucianat med vintersolhvervet i middelalderen – altså årets længste nat og samtidig markering af, at det nu bliver lysere dag for dag. I kristelig henseende peger lucialyset på den forestående højtid – julen – hvori vi fejrer Jesu fødsel, som håbet og lyset, der bryder mørket.
I dag forbinder de fleste dagen med luciabrude og luciaoptog til minde om den kristne martyr, Sankta Lucia. Overleveringen beretter, at hun bragte mad til kristne i skjul og bar lys på hovedet for at have hænderne fri. Derfor bærer luciabruden en lyskrans, og Lucia forbindes med renhed, håb, lys og omsorg i mørket. På medaljen ses Lucia i lyse klæder med lyskrans i håret.
De blindes beskytter
Sankta Lucia er skytshelgen for de blinde. Det er derfor hun i kunsten typisk er afbilledet med sine øjne i hånden. Og derfor hun ligeledes er gengivet sådan på årets medalje.
Når du deltager i Lucialøbet støtter du samtidig Landsforeningen af Forældre til Blinde og Svagsynede. Vi donerer 10 kr. pr. deltager i Lucialøbet til LFBS’ arbejde. Læs mere om LFBS.
Martyrens palme
I sin højre hånd bærer Lucia en palmegren – et vartegn for sit martyrium. Samtidig et symbol på åndelig sejr. På en mindre alvorlig note kan palmen være et symbol på den fysiske og mentale sejrsvilje, det kræver at gennemføre et løb.
I Sankta Lucias ånd er du med til at sende nødhjælp til undertrykte og fordrevne kristne og andre minoriteter i Irak. Vi donerer 10 kr. pr. deltager i Lucialøbet til Dansk Europamissions nødhjælpsarbejde i Irak. Læs mere her.
Briefing og fællesfoto
Der er briefing og fællesfoto cirka 15 minutter før start.
Foto og video
Vi gør opmærksom på, at der tages billeder og optages video til brug på hjemmeside og sociale medier i forbindelse med promovering af kommende arrangementer.
Ved tilmelding giver man samtykke til dette.
* Tilmelding, aflysning og force majeure
Tilmeldingen til Lucialøbet er bindende. Deltagergebyret refunderes eller overflyttes ikke ved deltagerens eget afbud, sygdom eller udeblivelse.
Arrangøren forbeholder sig ret til at ændre ruten, udsætte, afbryde eller aflyse løbet, hvis ekstraordinære forhold uden for arrangørens kontrol gør en forsvarlig gennemførelse umulig. Det kan eksempelvis være storm, oversvømmelse, alvorlig isglathed eller myndighedspåbud.
Deltagerne informeres hurtigst muligt om eventuelle ændringer eller aflysning. Ved aflysning eller væsentlige ændringer håndteres tilbagebetaling efter gældende regler. Vilkårene begrænser ikke deltagernes ufravigelige rettigheder.
Information om eventet
Dato og tid Søndag d. 13. december 2026 kl. 10:30 til 16:30
Tilmeldingsfrist Søndag d. 6. december 2026 kl. 10:30
Sted
Stubbekøbing Boldklub
Møllestræde 2
4850 Stubbekøbing
Arrangør
løbet.dk
Tlf. +45 60656352
info@loebet.dk
Deltagere
| Navn | Klub | Billettype |
|---|---|---|
| Allan Carlson | Voksen | |
| Bitten Kramer | Voksen | |
| Dorthe W Nielsen | Voksen | |
| Eva Breitenstein | Voksen | |
| Heykie Ørskou | Voksen | |
| Kirsten Mikkelsen | Voksen | |
| Natasja Lundh | Team tvilling lolland | Voksen |
| Rikke Kromand | Voksen |
Listen med deltagere indeholder kun navne på de deltagere, der har givet samtykke til at blive vist på denne side. Der kan derfor være flere deltagere tilmeldt, end der fremgår af listen.
Samlet antal tilmeldte: 9
Deltagere
| Navn | Klub | Billettype |
|---|---|---|
| Allan Carlson | Voksen | |
| Bitten Kramer | Voksen | |
| Dorthe W Nielsen | Voksen | |
| Eva Breitenstein | Voksen | |
| Heykie Ørskou | Voksen | |
| Kirsten Mikkelsen | Voksen | |
| Natasja Lundh | Team tvilling lolland | Voksen |
| Rikke Kromand | Voksen |
Listen med deltagere indeholder kun navne på de deltagere, der har givet samtykke til at blive vist på denne side. Der kan derfor være flere deltagere tilmeldt, end der fremgår af listen.
Samlet antal tilmeldte: 9
Vi har nemt lavet denne side i NemTilmeld
At arbejde med arrangementer uden et tilmeldingssystem er som at grille i stormvejr på en åben mark. Du kan godt. Men det er unødvendigt bøvlet.
Så sæt grillen ind i læ og prøv NemTilmelds tilmeldingssystem for 0 kr. til dit første arrangement.
Det har gjort arbejdet med arrangementer meget nemmere og meget mere sikkert for os, for persondata om deltagerne forbliver sikkert opbevaret i Danmark – uden at komme på en romantisk jordomrejse i cyberspace mellem techgiganter, cookies og annoncealgoritmer.
PS: Du ser denne reklame, fordi løbet.dk bruger en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser